Broskovvejen
En af de prægtigste og bedst bevarede vejanlæg fra oldtiden ligger ved Broskov mellem Tappernøje og Præstø. Det fine anlæg ligger som flere af jernalderens veje parallelt med en nutidsvej og er sandsynligvis dennes forgænger. Vejene markerer et gammelt overfartssted over en sumpet engstrækning og et bækløb.

Vejforløbet kan følges helt tilbage til stenalderen, hvor der var udlagt risknipper og grene henover den sumpede strækning. Den ældste brolagte vej er anlagt i romersk jernalder ca. år 300 e.v.t. og bygget af usædvanlig store flade sten. Stenene er lagt med stor omhu, som i en mosaik, sådan at mellemrummene blev så få og små som muligt. Kantsten på begge sider havde samme funktion som et autoværn i dag, nemlig at sikre vejen mod udskridning samt at forhindre vogne i at komme på afveje. Vejbanen hviler i øvrigt på et svært stenfundament.

Mod land breder vejen sig på begge sider vifteformet ud. Det er for at sikre tilkørsel fra flere hulveje, som i skrænterne mod nord i Storkeskoven danner tre velbevarede dobbeltsporede hulveje. Vejen er ca. 75 meter lang. I nordenden findes en 15 meter bred og en meter dyb sænkning. Det har fungeret som et vadested, hvorigennem Hulebækken har strømmet. Meterstore sten danner her vadestedets bund og fundament. Et par spydspidser, en jernkniv og en ravperle, der sikkert er tabt til ejermandens store ærgrelse, fortæller, at vejen i hvert fald har været brugt omkring år 300.

I middelalderen er der igen bygget vej på stedet. Den da anlagte vej dækker oldtidsvejens bane i nord. Ved middelaldervejen er fundet hestesko fra 1300-årene. Vejen er bygget af mindre sten end oldtidsvejen. På to steder er den afbrudt af vadesteder, som antyder, at Hulebækken dengang har haft to løb.

(Kilde: Keld Møller Hansen, Præstø Fjord-guiden)