
Kongskilde friluftsgård
Kongsgaarden som er en firlænget gård fra 1818-1868 er beliggende i et meget naturskønt område ned til Susåen i Vester Broby syd for Sorø. Kongsgaarden har fra gammel tid været den største gård i byen.
Stranden ved Kongskilde
Stranden i den vestlige enden af Tystrup Sø hører under Kongskilde Friluftsgård. Det er et godt 100 meter langt rekreativt areal med sandstrand flere borde-bænke sæt og grillpladser.
Suserup Skov
Suserup skov er en meget smukt beliggende naturskov på skrænten ned mod Tystrup sø. Suserup skov har helt tilbage fra det tidspunkt, hvor der i andre skove påbegyndtes en mere intensiv skovdyrkning, haft en særlig status - først som lystskov og senere fra 1920 som egentlig urørt skov. Stiftelsen har herigennem bibeholdt et lille stykke næsten urørt skov, som i dag er enestående for det nordvesteuropæiske lavland.
Broby Vesterskov
Broby Vesterskov, skovdistrikt i Sorø Sønderskov, 5 km SØ for Sorø, tilhører Stiftelsen Sorø Akademi. Denne del af skoven rummer ikke færre end 11 fredede megalitter, langdysser og runddysser fra bondestenalderen, ca. 3500-3300 f.Kr. Særlig skal nævnes den ca. 88 m. lange langbysse med 161 randsten.
Broby Kirke
Vester Broby Kirke er en mindre landsbykirke opført i 1100-tallet og indviet til Vor Frue (Jomfru Maria). Kirken er kendt for sine meget flotte kalkmalerier. Kirken er beliggende i den lille landsby Vester Broby og med en meget smuk udsigt over den flotte Susådal.
Kongsgaarden ved Vester Broby
I Vester Broby ved Sorø lå hovedgården "Kongsgaarden" ejet af Roskildebispen Peder Sunesen i 1214. Et munkestensgulv fra denne tid er fundet i en banke øst for den nuværende Kongsgaard. Peter Sunesen skænkede denne gård med tilhørende vandmølle til Sorø Kloster.