Istidslandskab ved Tystrup Søerne. Istidsbakkernes dramatiske landskabsform ses tydeligt fra Tystrupvej, hvor de små parkerings- og rastepladser udgør gode udsigtspunkter. Her ses de store linier i landskabet med de høje bakker, der skråner stejlt ned til søen og fornemme, at den stejle skråning fortsætter under vandet.
Hørhave Næs og Vinstrup Hovedgaard. Fra Hørhaven skyder Hørhave Næs sig ud i Tystrup Sø. På næsset lå den befæstede borg Vinstrup Hovedgaard. Vinstrup Hovedgaard sammen med Antvorskov Hovedgaard ejede det meste af jorden i hele området.
Hørhaven og Bavnen. I forbindelse med fredningen af Tystrup-Bavelse Naturpark i 1964 købte staten 2 gårde i Hørhaven øst for Vinstrup. Der er offentlig adgang til det bakkede terræn ned mod søen. Her er et godt sted at studere fugleliv - bl.a. er det muligt at se havørn.
DyrehavenCastrup Dyrehave blev oprettet i 1866. Det er kun tilladt at færdes roligt på skovvejene nord for dyrehegnet af hensyn til kronvildt, sikavildt og dåvildt. Fra Røde Hus i Dyrehavens vestlige ende er der adgang til skoven og ned til søbredden. Her ses ofte store flokke af gråænder, taffelænder og troldænder.
Vikingeagre ved Borup Riis. Mellem Hulebækken og Pilebækken og afgrænset af landevejen og søen ligger agersystemer fra den forsvundne middelalderlandsby Borup Riis. Agersystemerne blev fundet af smeden og skovarbejderen Svend Dyhre Rasmussen, da han opdagede lange rækker af sten.
Gunderslevholm. Herregården Gunderslevholm ligger lige ned til Susåen. Den kan føre sin historie tilbage til 1333. En befæstet borg tæt ved åens udløb i Bavelse Sø blev i 1345 erobret af Valdemar Atterdags tropper.
HolløseHolløse er en af det gamle Fuglebjerg Kommunes bevaringsværdige landsbyer. Landsbyen er et godt eksempel på den agrare landsby, og feudalismens vingesus mærkes stadig i landsbyen, hvor mange huse stadig tilhører godset Gunderslevholm.