Det sydvestsjællandske landskab er, som det meste af Danmark, formet af den sidste istid, hvor vældige gletchere for 15.000 år siden efterhånden smeltede bort og efterlod et landskab med store langstrakte morænebakker og smeltevandsdale.
I dag kan du se dalene som lavninger og åløb, f.eks. Saltø Å og Susådalen. Morænelandet er det omgivende bakkeland med højdedrag som f.eks. omkring Hashøj og Flakkebjerg
Langs med den tidligere banestrækning er der en meget varieret plantevækst. Typiske hegnstræer er navr, avnbøg, røn, ahorn, fuglekirsebær men også eg og bøg vokser på de tidligere baneskråninger. Desuden vokser der mange blomsterende buske f.eks. slåen, syren, tjørn, hyld og hassel.
Planterne langs Fodsporet er typisk nøjsomme arter, som vokser på steder præget af menneskelig aktivitet. Sådanne områder kaldes ruderater (af latin rudera= 'stenbrokker'), da jorden ofte er stenet, sammenkørt og rig på kvælstof.
Denne biotop er præget af en række ekstreme forhold: fuld sol, manglende læ, dårlig dræning, men også hurtig udtørring. Det stiller store krav til planterne. De skal være nøjsomme med en stor frøspredning, og frøene skal kunne ligge længe i jorden og vente på optimale forhold.
Typiske planter på denne biotop er hyrdetaske, svinemælk, vejbred, pileurt, ærenpris og forskellige arter af brandbæger og mælkebøtte. Om efteråret kan man finde store mængder af brombær langs stien.
Der er et rigt fugleliv i vegetationen langs stien. Sangere, drosler og mindre spurvefugle finder både læ og beskyttelse. Om efteråret er der masser af bær og frugter på træer og buske. Over markerne ses tårnfalken jage. Med hurtige vingeslag står den næsten stille i luften på udkig efter mus og insekter. Også musvågen og rørhøgen ses i glideflugt over markerne.
Rådyr og harer ses jævnligt på strækningen. Om vinteren samles rådyrene i større familieflokke kaldet 'spring'. Rådyr er gode til at vænne sig til menneskelig færdsel, så blot man bliver på stien, har man gode muligheder for at opleve de elegante dyr på helt tæt hold.
Naturstyrelsen samarbejder med Næstved og Slagelse Kommuner om anlæg og drift af Fodsporet. Naturstyrelsen ejer stien, mens de to kommuner står for den daglige drift.
Nordea-fonden har støttet projektet med 36 mio. kr. og har dermed gjort projektet muligt. Naturstyrelsen har bidraget med 6 mio. kr., mens de to kommuner hver har bidraget med 3 mio. kr.
www.fodsporet.dk er et mobil web-site, som er beregnet til at bruge ude på naturstien. Denne pc-udgave af Fodsporets hjemmeside indeholder derfor kun information om, hvor du finder stien, og hvad du kan på stien.
