Snigmordet i skovbrynet

Det er historiens vingesus, som går gennem trækronerne i Haraldsted. Den lille landsby ånder nok fred og idyl i dag, men sådan har det ikke altid været.

Jalousi om kongemagten førte til, at Knud Lavards fætter Magnus frygtede, at han skulle miste trone til den populære Knud Lavard. Derfor lokkede han en januardag i 1131 Knud Lavard i baghold et sted i skovbrynet øst for Haraldsted. Knud Lavard blev myrdet.

Knud Lavard blev i første omgang gravsat i Haraldsted Kirke. Knuds søn Valdemar, der senere blev til kong Valdemar den store, fik udvirket at faderen blev helgenkåret i 1170.

Haraldsted Kapel er opført til minde om Knud Lavard. Selvom der i dag kun er ruiner tilbage, er der fortsat folk som valfarter til stedet – ad pilgrimsruten fra Sct. Bendts kirke til Knud Lavards Kapel. 

Haraldsted kirke

Sognekirken er relativ stor og udsmykningen rig. Helgenkulten som opstod omkring Knud Lavard har bragt rigdom til kirken. Men også Chr. IV har betænkt kirken med gaver. Altertavlen er en gave fra kongen. Bemærk også det usædvanligt rigt udskåret monstranshus, som i katolsk tid brugtes til opbevaring af det indviede alterbrød.

Knud Lavards Kapel

Kapellet er opført omkring år 1146. Formodentlig opført af Benediktinermunke, som også har bemandet det. Men det var Knud Lavards søn, Valdemar, som stod bag opførelsen af kapellet og senere helgenkåringen af Knud Lavard.

Med reformationen i 1536 forsvandt den katolske dyrkelse af helgener, og kapellet mistede sin betydning. Det fik lov at forfalde.

Ved nationalmuseets udgravninger i 1884 blev kapellet atter bragt frem i lyset.

En afstikker til skovene

Både Vrangeskov og Allindelille Fredsskov i nærområdet byder på særlige naturoplevelser. I Vrangeskov ses nogle meget krogede bøge. De fleste står nær traktørstedet (nu AMU center). Vækstformen skyldes en genetisk fejl hos træerne.

I Allindelille Fredsskov ses en helt speciel flora, som er udviklet på den meget kalkholdige jordbund. Skoven er en naturlokalitet af national betydning og derfor fredet. Her vokser sjældne orkideer, som ikke findes på andre lokaliteter i Danmark.

Den kalkholdige jordbund giver også gode betingelser for den blå anemone, som om foråret dækker store partier af skovbunden; et syn som skal opleves.

Landskabet omkring Skjoldenæsholm

Rester af det gamle borganlæg Skjoldenæs aftegner sig som høje volde i landskabet. I 1600-tallet blev Skjoldenæs nedrevet og det nye bygningskompleks opført længere mod nord.

Her ligger det stadig; herregården Skjoldenæsholm. Siden opførelsen i 1662 er hovedbygningen ombygget i en stilsikker neoklassicistisk stil.

Nær Skjoldenæsholm har Sporvejsmuseet til huse. Museet, som rummer en større samling af gamle sporvogne og busser, drives af frivillige.

På museets skinneanlæg kører sporvogne fra København, Odense og Århus samt enkelte udenlandske – her i blandt en kongelig dåbsgave; en sporvogn fra Melbourne i Australien. I samlingen indgår også gamle busser, som gerne kører gæster en tur rundt i landskabet omkring Valsølille.

I Skjoldenæsholmskovene ligger Sjællands næsthøjeste punkt; Gyldenløveshøj, godt gemt. På højen mindes modstandsfolk som mistede livet under 2. verdenskrig.

Fra Gyldenløveshøj følges resterne af den gamle kongevej; Valdemarsvejen, frem til shelteren i Ravnsholt skov.

I Skjoldenæsholm skov er ruten ikke afmærket med vandreskilte.