"- og nu drager vi ad Højstrup til!" et citat fra nationalskuespillet Elverhøj - med musik af Kuhlau. Oprindeligt var Højstrupgaard en herregård under Kronen - en statelig bindingsværkbygning i flere etager. I dag tilhører den Højstrup Vemmetofte Kloster. Hovedbygningen er en stor, men ikke særlig seværdig rødstensbygning.

I begyndelsen af 1940-erne blev der på et fredeligt område helt ude mellem skov og strand bygget en svagbørnskoloni, så afkræftede og forsømte københavnske børn kunne få mulighed for at komme til hægterne igen. Hver sommer blev adskillige hold på omkring 70 børn tilbudt nogle uger i den friske luft med god mad og kærlig omsorg. Senere overtog Frederiksberg Kommune Højstrup Feriekoloni og brugte den til lejrskole og feriekoloni. I dag lejer Stevns Kommune bygningerne og benytter dem som base for to daginstitutioner, mens selve kolonien ikke benyttes.

Netop i bugten foran Højerup Feriekoloni var det i 1978 planen at bygge Danmarks første atomkraftværk. Der skulle anlægges 3 til 4 kunstige øer, hvor de store atomreaktorer skulle ligge. Det førte til en kraftig folkelig modstand - med bl.a. Højstrupmarchen. Den startede ved Højstrupgaard med godt 800 mennesker den 25/8-78 og kulminerede 3 dage senere med over 65.000 deltagere på Christiansborg Slotsplads. Det fik politikerne til at udskrive en folkeafstemning. Resultatet blev, at der indtil videre ikke er blevet bygget atomkraftværker i Danmark.

De mange flintesten, der ligger på kysten, blev skyllet op på stranden under stormfloden i 1872. Egentlig var der tale om indtil flere tsunamier i løbet af få dage. Flere hundrede skibe gik på grund, og mange mennesker druknede. De mange afrundede flintesten gav basis for flere flinteindustrier. Der blev anlagt en jernbane med tipvognstog til havnen i Rødvig, hvor der indtil midten af 1970-erne var et stensorteringsanlæg. De runde kugleflint blev brugt som knusesten i cementmøller, mens tonsvis af flintesten blev eksporteret som funderingssten under jernbaneskinner og veje bl.a. til Canada. I området mellem Højstrup og Rødvig - ud for Højstrup Fællesskov - kan endnu ses nogle af de håndgravede områder, hvor svedende mænd har kastet stenene op af de stejle skrænter for at sortere kugleflinten fra. Kugleflinten rullede ned i bunden og kunne samles op. Adskillige stevnske familier har fået en tiltrængt økonomisk håndsrækning ved at samle kugleflint langs de stevnske kyster.

Fællesskov Rev er et op mod ½ km langt rev, der strækker sig ud fra kysten foran Højstrup Fællesskov. Dette lumske rev har været skyld i, at mange skibe forliste. Vraget af Alexia af Rødvig ligger stadig på stranden ud for skoven og vidner om "et er søkort at forstå, et andet skib at føre".

Navnet Fællesskoven stammer fra, at skoven oprindeligt var ejet af en række landmænd i fællesskab. Her er et meget rigt fugleliv, hvor bl.a. ravnen i de seneste år har fået unger på vingerne. Guldpirol og nattergal er jævnligt gæster i skoven. Imellem de tætte brombærkrat ruger edderfulg, og store flokke af ællinger kan ses om foråret nær kysten.